23948sdkhjf

Fischer får ny administrerende direktør

Fischer a/s i Køge har pr. 1. august ansat William Pio som administrerende direktør.
William Pio afløser Thomas Bendixen, der efter 1½ år i spidsen for fischer i Danmark, Norge, Sverige og Finland nu avancerer til et job i fischers hovedsæde i Tyskland.

Thomas Bendixen får fremover titel af Regional Director i fischer-koncernen med ansvar for alle fischers europæiske og mellemøstlige markeder – på nær det tyske og italienske marked, som fortsat ledes af de nuværende landechefer.

- Jeg glæder mig til de nye udfordringer i fischer-koncernen og er meget tilfreds med at kunne give nøglerne til Skandinavien videre til William Pio. Jeg er sikker på, at William med sin livslange erfaring fra byggevarebranchen kan tage dyblen op og udvikle fischers position og forretning videre, siger Thomas Bendixen.

William Pio kommer senest fra et job som Managing Director for Skandinavien hos Wienerberger A/S. Han har tidligere bestridt en række stillinger som leder i forskellige byggevarevirksomheder. Fx har han været General Manager i Ecophon A/S Saint Gobain, Country Manager hos Daloc A/S og salgschef hos VELUX Danmark A/S.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.532